Om os
Find kontaktinfo og læs om projektet BioScape, som arbejder med biodiversitet og multifunktionel jordfordeling
Improving BIOdiversity in the landSCAPE
BioScape er et naturgenopretnings- og biodiversitetsprojekt med det primære formål at genoprette og vedligeholde unikke økosystemer, der fremmer biodiversiteten gennem multifunktionel jordfordeling.
Projektet vil demonstrere værktøjer og udvikle nye samarbejdsmetoder og innovative materialer til brug nationalt og internationalt.
BioScape arbejder i tre pilotområder i hhv. Horsens, Lemvig og Hedensted Kommuner. Områderne er valgt, fordi de repræsenterer vigtige økosystemtjenester, der er i forværring.
Læs om de tre projekter Byn Sø, Endelave og Åstrup Kær under Projekter.
Se den korte video om projektet BioScape
Projektet løber 5 år fra 2021 til 2026.
Det samlede budget er 37,2 mio.kr., hvoraf EU støtter med 22,4 mio.kr. (60 pct.) gennem LIFE-midler. Aage V. Jensen Naturfond støtter BioScape med 4,4 mio.kr. til naturfremmende og rekreative tiltag.
Der er ni partnere med i projektet. Hertil er der nogle støttende aktører; Asmildkloster Landbrugsskole, Dansk Ornitologisk Forening, Østjysk Landboforening samt Central Denmark EU-Office.



Arbejdet og aktiviteter i BioScape går på tværs af de tre projektområder. Det giver kommunerne mulighed for at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med konkrete tiltag i projekterne, hvilket medvirker til en mere holistisk tilgang til genopretningen af sårbare økosystemer.
Økosystemtjenester er de ting, vi får fra naturen. Blandt andet rent vand, ilt, mad, byggematerialer og bestøvning.
Økosystemtjenester er ikke uendelige og eksisterer kun så længe, de ikke overforbruges. At italesætte menneskers forbrug af naturens ressourcer som økosystemtjenester, er derfor en måde at sikre balance mellem mennesket og naturen. Tænketanken World Economic Forum omtaler forringede økosystemtjenester som en af de tre vigtigste barrierer for økonomisk udvikling.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål om projektet BioScape, er du altid velkommen til at kontakte os.
Ring eller skriv til:
Henrik Ørtenblad
Leder af sekretariatet for BioScape
Telefon: 21 67 11 49
E-mail: hor@horsens.dk