google-site-verification=0HuKFLygyt2IATaVMwsVJEp_Os4SM1vWfkJc99YvEeY Materiale
Gå til hovedindhold

Materiale

Download diverse publikationer fra BioScape-projektet

Indhold

    Rapporter udarbejdet i BioScape

    Læs om vores metoder og find vores rapporter

    Landskabsprojekter er ofte komplekse, fordi der inden for et geografisk afgrænset område er mange interesser og interessenter med forskellig brug og ønsker til udviklingen af området.

    I samarbejde med Landbrugsstyrelsen og Naturstyrelsen har partnerne i BioScape skrevet en praktisk guide til at understøtte samarbejde og merværdiskabelse i forhandlinger.

    Guiden er en vejledning til nye procesledere og andre interesserede i at skabe mere værdi i landskabsprojekter gennem samarbejde med andre aktører. Den fokuserer på, hvordan du som procesleder kan forberede, igangsætte og gennemføre samskabende projekter med inddragelse og samarbejde med borgere, organisationer og myndigheder.

    Hvis du har lyst at gå på opdagelse i metoden, kan du finde den praktiske guide til Samskabende Forhandling nederst på siden.

    Naturbaserede løsninger handler i høj grad om økosystemtjenester, det vil sige de goder, vi får fra naturen. Det er fx mad, materialer som tømmer eller energi (olie), regulering af klima eller rent drikkevand.

    Økosystemtjenester kan måske lyde lidt ”langhåret”, men det er i korthed alt det, vi mennesker får fra naturen. De er tilmed helt afgørende for vores liv og eksistens.

    Verdens økosystemer er under pres og biodiversiteten er dalende. Det har konsekvenser for de naturlige goder, som vi dagligt gør brug af. Tænketanken World Economic Forum har biodiversitetskrisen og dermed forringede økosystemtjenester som en af de tre vigtigste barrierer for økonomisk udvikling.

    Ved opstart af BioScape i oktober 2021 arrangerede Region Midtjylland sammen med IDA Miljø og SLA en workshop om økosystemtjenester i praksis. Den skulle give partnerne en baggrund for begrebet Økosystemtjenester og skabe en fælles forståelse herfor.

    Du kan finde manualen Økosystemtjenester i praksis fra C2C CC nederst på siden.

    Formålet med MAES-analysen (kortlægning og vurdering af økosystemtjenester) er at hjælpe med at træffe beslutninger og give information til implementeringen af de landbrugs og miljømæssige aktiviteter, der er planlagt i de tre projektområder. Analysen evaluerer potentialet for at genoprette og vedligeholde økosystemtjenester i de udvalgte områder og vurderer omkostningseffektiviteten af de foreslåede foranstaltninger.

    MAES-DK-projektet er at vurdere de forskellige økosystemtjenester ved hjælp af en kombination af geografiske data og ekspertviden til at opnå de mest givtige ændringer, der leveres af forskellige arealanvendelsestyper. Det hjælper med at evaluere potentialet for at genoprette og vedligeholde økosystemtjenester i de udvalgte områder og vurdere mest effektive og økonomiske ændringer.

    MAES-analysen vurderer potentialet for økosystemtjenester relateret til næringsstofregulering, afbødning af klimaforandringer og biodiversitet i af de tre områder i BioScape. Den giver information til at understøtte, hvilke landbrugs og miljømæssige tiltag, der er mest optimale, for at opnå de ønskede forandringer i de tre områder.

    Du kan finde information om MAES metoden og BioScape i MAES-rapporten nederst på siden.